Trivsel, Fællesskab og Høj faglighed - Vi står sammen om at skabe livsduelige børn og unge, der kan møde livet med robusthed

logo

Tybjerg Bygade 3

4160 Herlufmagle

06:30 - 17:00 (16:00)

Mandag til torsdag (fredag)

Værdier og grundlag

En skole med et stærkt fundament

Tybjerg Privatskole blev stiftet i 2010 af en gruppe engagerede ildsjæle og forældre, da Næstved Kommune lukkede Tybjerg Skole som led i endnu en ændret skolestruktur.  Første skoledag i august 2011 bød undervisningsminister Bertel Haarder velkommen til 85 forventningsfulde elever, en dedikeret medarbejderskare og en masse spændte forældre. Efter fem år er antallet af elever mere end fordoblet og mange nye medarbejdere og forældre er kommet til. Dermed har skolen arbejdet sig igennem en fase med pionérånd og opbygning – til nu at sikre en konsolidering, optimering og mere langsigtet planlægning.

Meget centralt for skolens virke er inddragelsen af forældrene i udvikling og drift af skolen. Bestyrelsen består af frivillige forældre, deltagelsen i den årlige generalforsamling og arbejdsdag er stor, og forældre bidrager konkret til undervisningen og sørger for en tæt dialog med medarbejderne om deres børns trivsel og læring. I marts 2016 vedtog bestyrelsen Strategiplanen Tybjerg 20:20 som var udviklet igennem en inddragende proces og et velbesøgt Tybjerg Topmøde. Strategiplanen er som en smuk rosenbusk i fuldt flor; her står en solid plante med et godt rodfæste i mulden, beskæringssaksen har studset vildskud, de smukkeste blomster stræber mod himlen, og det opspændte espalier viser den retning, rosens vækst skal følge…